19. feb. 2015
Af af ROYALISTA.DK - Josephine Christine Hald og Nikki Jeffries

Prinsesse Estelle på ski med mor

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/46038.jpg
Foto: All Over Press
Prinsesse Estelle er på ferie med sine forældre, kronprinsesse Victoria og prins Daniel, i Schweiz.

I Sverige er det aldrig for tidligt at lære at stå på ski, og lille prinsesse Estelle viste, hvor dygtig hun allerede er, da hun susede ned ad pisterne sammen med sin mor, kronprinsesse Victoria, for to dage siden i Verbier, Schweiz.

Som så mange andre kongelige (link fjernet) elsker den svenske kongefamilie at stå på ski, og kronprinsesse Victoria så ud til at være meget glad for at kunne lære sin datter at stå på ski i år.

SE BILLEDERNE: Kronprinsparrets skiferier med børnene

Sidste år havde mor forstuvet fod

Da den lille familie var af sted sidste år, var kronprinsessen hårdt ramt af en forstuvet ankel, og derfor måtte prins Daniel overtage lektionerne, mens Victoria måtte skifte skistave ud med krykker.

I år så prinsesse Estelle meget selvsikker ud i sin seje, pink og sorte skidragt fra Helly Hansen og en cool, lyserød hjelm.

Kronprinsesse Victoria så elegant ud i sort fra top til tå med et par bukser fra J. Lindeberg og en top.

SE BILLEDERNE AF ESTELLE PÅ SKI HER

Mange andre kongelige i Verbier lige nu

Den svenske kronprinsesse, hendes mand og datter er ikke de eneste kongelige, der netop nu er i Verbier.

Britiske prins Harry og hans kusine, prinsesse Beatrice, er også på ferie i de schweiziske alper, så måske de får et kongeligt møde over en kop chokolade efter en sjov dag i sneen.

Og så er det jo ikke længe siden, at det danske kronprinspar og hele familien var af sted - se de søde videoer her

Læs mere om: