8. sep. 2023
Af Julie Nolsöe

Prinsesse Estelle stråler i ternet, lyserød kjole på nyt billede med mor og morfar

Prinsesse Estelle
Prinsesse Estelle
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix
Det svenske kongehus deler et nyt, dejligt billede af de tre generationer i kongefamilien side om side

Om præcis en uge, den 15. september 2023, kan den svenske kong Carl Gustaf fejre 50 år som landets monark.

I den anledning vil det meste af ugen byde på fejringen af kongen, og det svenske kongehus løftede i juli sløret for det fulde program for fejringen, der i alt foregår over fem dage.

Allerede nu, inden det officielle program er skudt igang, deler det svenske kongehus en række billeder for at markere denne historiske tid.

På det ene billede ses samtlige familiemedlemmer samlet, og alle er de flot klædt i henholdsvis jakkesæt, som i allerhøjeste grad minder om kongens eget sorte jakkesæt, og kjoler i lyse, glade farver.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-08/2023_familjebild_foto_clement_morin_kungl.jpg
Den svenske kongefamilie. I midten ses dronning Silvia og kong Carl Gustaf omgivet af deres familie. Fra venstre; Prins Oscar, prins Gabriel, prins Alexander, Prinsesse Leonore, Prinsesse Adrienne og prins Nicolas. I øverste række fra venstre ses prinsesse Estelle, prinsesse Sofia, prins Carl Philip, prins Julian, kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Madeleine og Christopher O'Neill.
Foto: Clément Morin/Det svenske kongehus

På et andet billede står bare tre af familiemedlemmerne sammen, nemlig de tre generationer af tronarvinger.

Således ses kronprinsesse Victoria i en cremefarvet kjole og nude stiletter og kong Carl Gustaf i et elegant, mørkt jakkesæt. I midten står den 11-årige prinsesse Estelle iført et stort smil og en smart, ternet kjole i lyserød og hvid og tilhørende lyse ballerinasko.

H.M. Konungen, H.K.H. Kronprinsessan och H.K.H. Prinsessan Estelle2023
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og kong Carl Gustaf
Foto: Photo: Thron Ullberg/Det svenske kongehus

Læs mere om: