14. sep. 2023
Af Malan Joensen

Prinsesse Estelles fine festlook: Har lånt tyldrøm af mor kronprinsesse Victoria

Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og kong Carl Gustaf. 
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og kong Carl Gustaf.
Arkivfoto: Thron Ullberg/The Royal Court of Sweden
Kronprinsesse Victoria og prins Daniels datter prinsesse Estelle er med til at fejre morfar kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum torsdag aften.

Det var ikke meldt ud på forhånd, at kronprinsesse Victoria og prins Daniel havde børnene prinsesse Estelle, 11, og prins Oscar, 7, med til aftenens jubilæumsforestilling på Drottningholms Slott.

Derfor var det en meget glædelig overraskelse at se dem ankomme til slottet sammen med de andre gæster, deriblandt dronning Margrethe, dronning Anne-Marie, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Prinsesse Estelle havde valgt en fejende flot, skovgrøn tylkjole til aftenens fest, og hvis den så bekendt ud i kongelige sammenhænge, er det ikke så mærkeligt.

Det viser sig nemlig, at prinsesse Estelle har lånt en af sin mor kronprinsesse Victorias gallakjoler.

Den mørkegrønne tyldrøm er fra H&M Conscious Collection, og kronprinsesse Victoria havde den på ved et officielt besøg i Holland i juni 2022.

Muligvis har prinsesse Estelle fået lagt den en smule op, så den passer hende bedre i længden.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-14/estelle_stil.jpg
Prinsesse Estelle og prins Oscar.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: