28. jan. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Prinsesse Madeleine deler nyt billede: Jeg er fast besluttet

Kong Carl Gustaf og prinsesse Madeleine. 
Kong Carl Gustaf og prinsesse Madeleine.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Madeleine har delt et nyt billede fra sin vigtige rejse til USA.

Mandag havde prinsesse Madeleine et yderst vigtigt punkt på sin dagsorden.

Her skulle hun nemlig deltage i et bestyrelsesmøde i World Childhood Foundation USA – en organisation, der står hendes hjerte nær.

Det betød, at prinsessen er fløjet fra Stockholm til New York, hvor hun har vigtige møder både mandag, tirsdag og onsdag.

Instagram har prinsesse Madeleine delt et nyt billede fra bestyrelsesmødet mandag.

- Jeg er fuld af energi og fast besluttet på, hvordan vi kan forbedre vores arbejde for at forhindre seksuelt misbrug og udnyttelse af børn, skriver hun.

World Childhood Foundation blev stiftet af dronning Silvia i 1999 for at hjælpe børn, der er udsat eller risikerer at blive udsat for overgreb.

Madeleine er æresnæstformand i fonden, som hun især har beskæftiget sig med, mens hun har boet i udlandet.

Efter flere år i USA flyttede prinsesse Madeleine og Chris O’Neill hjem til Sverige i sommeren 2024 sammen med deres tre børn, Leonore, Nicolas og Adrienne.

Læs mere om: