10. jun. 2023
Af Sofie Nymand

Prinsesse Madeleine fylder 41: Sådan fejrer hun sin fødselsdag

Prinsesse Madeleine 
Prinsesse Madeleine
Foto: Sara Friberg/The Royal Court of Sweden
Sveriges Madeleine har fødselsdag. Nu fortæller kongehuset, hvordan prinsessen fejrer dagen.  

Lørdag bliver der sunget fødselsdagssang i det svenske kongehus.

Kongeparrets yngste datter, prinsesse Madeleine, fylder 41, og det skal naturligvis fejres.

Og det bliver det også.

Det skriver Svensk Damtidning, der har været i kontakt med hoffets pressechef Margaretha Thorgren.

- Det vil blive fejret privat med familien, udtaler hun.

Prinsesse Madeleine og familien bor i Florida, hvor prinsessen har fejret sin fødselsdag de seneste år med sine nære og kære.

Men i år er hun i Sverige på sin fødselsdag.

Familien er rejst til Stockholm i anledningen af landets nationaldag, hvor prinsessen og ægtemanden Chris O’Neill deltog i festlighederne tirsdag.

Rejsen over Atlanten faldt også sammen med deres 10-års bryllupsdag, som de fejrede privat torsdag.

Besøget i Sverige kommer kort før, at prinsesse Madeleine og familien permanent flytter adresse til den svenske hovedstad.

Tidligere på året meddelte kongehuset, at familien vinker farvel til USA i løbet af sommeren og flytter helt tæt på kongefamilien i Sverige.

Læs mere om: