Prinsesse Madeleine til gallamiddag: En billet koster mere end 700.000 kroner
Vil du gerne feste med prinsesse Madeleine, så skal du altså have den helt store pengepung frem.
Torsdag aften deltager den svenske prinsesse i en gallamiddag i New York i anledning af velgørenhedsorganisationen World Childhood Foundations 25-års jubilæum.
Ifølge Svensk Dam byder aftenen på en auktion, hvor gæsterne kan byde på en privat middag skabt af kendiskokken Pontus Frithiof og en rejse til Madagaskar.
Vil du have fingrene i nogle af disse sager eller bare deltage i samme middag som prinsesse Madeleine, så kræver det dog, at du køber en billet.
Den dyreste billet koster 100.000 dollars svarende til mere end 700.000 kroner. Med i prisen får man hele to borde med plads til 12 personer samt et ønsket logo på Childhoods hjemmeside og invitationen og flere annoncepladser.
Den billigste billet, som gælder for adgang til middagen for én person, skal du give 1.500 dollars, eller 16.000 kroner, for.