26. feb. 2013
Af af Helle Skram de Fries

Prinsesse Madeleines forlovede til hemmeligt bryllupsmøde

Chris O'Neill mødtes i dag i al hemmelighed med prinsesse Madeleines far - kong Carl Gustaf af Sverige.
Chris O'Neill mødtes i dag i al hemmelighed med prinsesse Madeleines far - kong Carl Gustaf af Sverige.
Foto: AOP
Prinsesse Madeleines kommende mand Chris O’Neill planlægger parrets bryllup sammen med den svenske konge.

Den svenske avis Expressen kan afsløre, at Chris O'Neill, der til sommer skal giftes med prinsesse Madeleine, i tirsdag dag holder hemmeligt møde med sin kommende svigerfar, den svenske kong Gustaf.

Mødet mellem Madeleines forlovede og kong Gustaf har kun et punkt på dagsordenen "Planlægning af sommerens bryllup".

I et interview på hoffets hjemmeside har Madeleine allerede afsløret, at der bliver tale om et rigtigt eventyrbryllup midt i Stockholm, når hun siger ja til jetsetkæresten.

Ingen brudepiger

Hun har desuden oplyst, at det bliver et bryllup uden brudepiger.

De øvrige arrangementer omkring brylluppet så som menu, invitationer med videre er netop nogle af de ting, Chris O'Neill er ved at fastlægge i samråd med Madeleines far.

Chris O'Neill fløj i morges fra London til Stockholm for allerede fra klokken 9 at holde møde med sin kommende svigerfar. Bryllupsmødet skulle være sat til at vare hele dagen. Først senere på ugen flyver prinsessens forlovede tilbage til sin bopæl i London.

Læs mere om: