Prinsesse Sofia i kjole med slæb og guldblomster
Prinsesse Sofia gik arm i arm med sin mand, prins Carl Philip af Sverige, da hun ankom til sin svigerfars jubilæumsbanket på Det kongelige slot i Stockholm.
Her var hun iklædt en gudeskøn, råhvid kjole med slæb og dekorative guldblomster.
Den svenske prinsesse havde desuden valgt et smalt diadem med brillanter, der er blevet udsmykket med nye, gyldne ædelsten på diademets spidser.
Diademet var en bryllupsgave fra kong Carl Gustaf og dronning Silvia, som hun bar da hun blev gift med Sveriges prins Carl Philip, da de blev gift i juni 2015.
Kongelige fra Danmark, Sverige og Norge var samlet i Stocholm for at fejre kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum.
Til jubilæumsbanketten deltog også Finlands præsident, Sauli Väinämö Niinistö, samt hans hustru, ligesom også Islands præsident, Guðni Thorlacius Jóhannesson, deltog sammen med sin hustru.
Sveriges statsminister Ulf Kristersson samt Andreas Norlén, der er Riksdagens talsmand, deltog ligeledes i regeringsfejringen.