Prinsesse Sofia og prins Carl Philip: Det hedder vores lille prins
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip har valgt navnene Alexander Erik Hubertus Bertil til deres lille søn.
Det oplyste kong Carl Gustaf på det såkaldte konselj på kongeslottet i Stockholm foran blandt andre kronprinsesse Victoria og statsministeren.
Ved konseljet oplyser kongen traditionelt om barnets titel, navn og tiltalenavn, og det gjorde kong Carl Gustaf også her.
Den lille prins får titel af hertug af Södermanland, og skal kaldes Alexander.
SE BILLEDET: Det første glimt af prinsesse Sofia og prins Carl Philips lille prins
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har valgt at opkalde deres søn
Navnene, den lille prins har fået, er hentet fra prinsen og prinsessens familie.
Bertil er hentet fra dronning Ingrids bror, prins Bertil, som prins Carl Philip gennem hele sit liv har været tæt på. Prinsen hedder selv Bertil i sin navnerække, der lyder Carl Philip Edmund Bertil.
Navn nummer to, Erik, er samtidig navnet på prinsesse Sofias far, mens Hubertus indgår i kong Carl Gustafs egen navnerække, som er Carl Gustaf Folke Hubertus.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!