8. feb. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip jubler over lille datter: Nu venter alle i spænding

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip
Foto: Hanne Juul
Der er stor glæde i Sverige, efter prinsesse Sofia fødte en lille datter. Nu venter man i spænding på noget helt særligt.

Klokken 13.10 fredag fødte Sveriges prinsesse Sofia en datter på Danderyds Sygehus i Stockholm.

Sofia og prins Carl Philip og resten af deres familie med tre sønner glæder sig over den lille ny, som er kommet til, og nu venter alle i spænding på, hvad pigen skal hedde.

Ifølge det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren er valget af navn og titel noget, som meddeles af kong Carl Gustaf på højtidelig vis – men det sker ikke lige nu.

– Men det vil ske senere, siger Thorgren ifølge mediet Expressen.

Ekspert kommer med et forsigtigt bud

Historikeren og forfattere Herman Lindqvist vil ikke umiddelbart spekulere i et navn til den lille prinsesse, der har tre storebrødre - prins Alexander, 8, prins Gabriel, 7, og prins Julian, 3.

Han vil dog alligevel godt gætte på, at navnet kommer til at passe til resten af børneflokken hjemme hos Sofia og Carl Philip.

Han siger, at prinseparret har valgt internationale navne til deres drenge, og at det er navne, der er lette at udtale i alle lande og på alle sprog, så mon ikke den lille ny pige får et internationalt klingende navn.

Mere om: