29. aug. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip om mobning: Vi har alle et ansvar

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/3.04044642.jpg
Foto: Stella Pictures
Ved hjælp af en ny blog tager prinsesse Sofia og prins Carl Philip kampen op mod nethad og mobning.
Sveriges prinsesse Sofia og prins Carl Philip har taget initiativ til at få gjort noget ved blandt andet nethad og mobning. Da de blev gift i 2015, grundlagde de Prins Carl Philips och Prinsessan Sofias Stiftelse, der kæmper mod nethad, mobning og især mobning på grund af ordblindhed. Og nu har parret med en helt ny blog for alvor fået sat gang i kampen mod disse problemer. Den royale blog blev lanceret for nylig af de to kongelige profiler.

Stolt par

- Vi er stolte over at indvie denne blog, som skal rette opmærksomhed på mobning og alle ofrene for mobning. Først og fremmest vil der blive fokuseret på nethad og at leve med ordblindhed. Det er emner, som optager os meget. Bloggen kommer blandt andet til at indeholde gæstebloggere og artikler, som vi synes er vigtige. Vi byder varmt velkommen til vores stiftelse, skriver prinsesse Sofia og prins Carl Philip blandt andet. Parret gør også opmærksom på, at det er alle voksnes ansvar at sørge for, at børn og unge ikke mobbes.

Ofre for had på nettet

Med disse ord fra de to hovedpersoner blev stiftelsen præsenteret for offentligheden. I pressemeddelelsen blev det også understreget, at Sofia og Carl Philip ikke har følt mobning på deres egen krop, men at de til gengæld har oplevet at være ofre fænomenet nethad. LÆS ARTIKLEN: Prinsesse Sofia vil hjælpe ofre for netmobning

Brænder for projektet

Allerede i januar i år gjorde især prinsesse Sofia det klart, at hun og Carl Philip var på trapperne med et initiativ mod digital mobning med brug af Facebook, Snapchat og Instagram. Det er midlerne fra den nye stiftelse, der bruges til den nye royale blog. Dengang udtalte hoffets informationschef Margaretha Thorgren, at det er et projekt både Sofia og Carl Philip brænder for. Det har de nu bevist.

Læs mere om: