Prinsesse Sofia og Victoria side om side til stor begivenhed på slottet
Sveriges kronprinsessepar samt prinsesse Sofia var sammen med dronning Silvia og kong Carl Gustaf værter for et stormøde i Bernadottesalen på slottet i Stockholm op til weekenden.
Den kongelige familie mødtes med repræsentanter for hjælpeorganisationer, der er i aktion i Ukraine og i den krigshærgede nations nabolande.
Sofia og Victoria sad ved siden af hinanden
Til mødet med fokus på Ukainske børns situation sad Victoria og Sofia ved siden af hinanden og lyttede intenst til de mange interessante indlæg.
Kongeparret indledte med at byde velkommen, og herefter tog dronning Silvia ordet alene.
– Overalt findes der udsatte børn, skræmte børn, ensomme børn – der findes også vold, seksuelle overgreb og menneskehandel. Krænkere udnytter kaos. Sådan har det været i alle krige og konflikter. Sådan er det også nu, sagde dronningen og påvirkede med sine ord alle i Bernadottesalen.
Også Victoria og Sofia var berørt af dronningens tale og de øvrige indlæg.
Sofia håber på medmenneskelighed
Prinsesse Sofia kommenterede dagen på sin og prins Carl Philips officielle Instagramprofil med næsten 300.000 følgere.
– Jeg fik vigtige punkter med mig fra mødet, såsom hvordan vi alle kan bidrage, kom det fra Sofia, der havde mere på hjerte og gav udtryk for, at alle de børn, som har oplevet krigen og den konsekvenser, har behov for at møde medmenneskelighed nu.