29. jun. 2023
Af Christinna Braun

Se billederne: Dronning Silvia udnævnt som æresdoktor for sit arbejde med demens

Dronning Silvia. 
Dronning Silvia.
Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Silvia blev hyldet i Skotland.

Det er ikke hver dag, en konge eller en dronning får tildelt en æresdoktorgrad, men det var lige præcis dét, der skete onsdag den 28. juni.

Sveriges dronning Silvia, 79, blev udnævnt som æresdoktor ved University of Stirling i Skotland ved en stor og flot ceremoni.

Dronning Silvia modtager den fornemme hyldest for sin indsats inden for demensområdet, skriver universitetet.

”Hendes Majestæt Dronning Silvia af Sverige vil blive anerkendt for at sætte ekstraordinær fokus på demens. Dronningen har længe haft en passion for omsorg for dem, der lever med demens, og hun har en nær relation til University of Stirlings verdenskendte forskere i demens og sund aldring gennem sin velgørende fond, Silviahemmet,” skriver universitetet på deres hjemmeside.

Se billederne af dronning Silvia herunder.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-06-29/some_230628_hmd_hedersdoktorat_stirling_foto_elaine-livingstone_sh11352.jpg
Foto: Elaine Livingstone, The University of Stirling
https://imgix.billedbladet.dk/2023-06-29/some_230628_hmd_hedersdoktorat_stirling_foto_elaine-livingstone_sh11363.jpg
Foto: Elaine Livingstone, The University of Stirling

Dronning Silvia har selv haft sygdommen tæt på livet. Hendes bror Walther Sommerlath døde for få år siden af Alzheimers.

Han tilbragte sin sidste tid hos kongeparret på Drottningholms Slott.

- Det er en frygtelig sygdom. Det er smertefuldt, efterhånden som man pludselig intet har i sin bevidsthed, man kan ikke få svar, man kan ikke finde ud af ting - men man bliver irriteret. Så det var meget svært at håndtere min brors sygdom, især de sidste måneder, har dronning Silvia sagt i et interview med svenske TV4.

Læs mere om: