SE BILLEDERNE: Prinsesse Sofia og dronning Silvia strålede til gallamiddag
Kong Carl Gustaf var vært ved den såkaldte repræsentationsmiddag, men det var kongens hustru og svigerdatter, der løb med opmærksomheden.
Torsdag aften dannede de smukke lokaler Vita Havet og Karl IX's galleri på kongeslottet i Stockholm ramme om den traditionsrige repræsentationsmiddag.
Her byder kong Carl Gustaf til middag for repræsentater fra Rigsdagen, det diplomatiske korps, regeringen, myndighederne, videnskab, idræt, erhvervsliv, kulturlivet og personer, som kongefamilien har mødt i forbindelse med deres rejser.
Selskabet kunne nyde en fireretters menu, men det var uden tvivl hverken de smukke kongelige lokaler eller den lækre mad, der løb med den største opmærksomhed.
Værten havde nemlig selskab af sin hustru, dronning Silvia, og sin svigerdatter, prinsesse Sofia.
Begge kongelige kvinder så strålende ud til gallamiddagen, hvor de også havde selskab af prins Carl Gustaf og kronprinsesse Victorias mand, prins Daniel.
Kronprinsessen selv var desværre forhindret i at deltage.
Se dronning Silvias smukke kjole ved at klikke på pilen på billedet øverst.