SE BILLEDERNE: Så smuk var prinsesse Madeleine til sit bryllup
Prinsesse Madeleine har altid været kendt som en af Europas smukkeste prinsesser, og ved sit bryllup med forretningsmanden Chris O'Neill i Stockholm den 8. juni 2013 strålede hun som aldrig før.
Prinsesse Madeleine bar en helt fantastisk brudekjole designet med eksklusive blonder designet af den verdensberømte italienske designer Valentino.
Brudekjolen var syet i plisseret silkeorganza med applikationer af elfenbensfarvede blonder. Fra den markede talje åbnede der sig et skørt med stor vidde, der endte i et langt slæb.
Dansk designer begejstret for prinsesse Madeleine
Den danske designer Jesper Høvring var meget begejstret for brudekjolen:
- Jeg synes, at brudekjolen er ret fantastisk. Den er hende meget værdig - ung og moderne.
- Jeg kan godt lide den dybe ryg og det transparente blondestykke foroven. Og så synes jeg, at kjolen viser, at hun er transformeret fra party girl til elegant og graciøs prinsesse, sagde Jesper Høvring.
Se billederne af brudeparret samt deres kongelige bryllupsgæster i galleriet øverst i artiklen.