Se billedet: Kong Carl Gustafs særlige fødselsdagsgave
Hvad giver man en konge i fødselsdagsgave? Det har den svenske riksdag og regering fundet et særdeles kreativt svar på i forbindelse med kong Carl Gustafs 75-års fødselsdag den 30. april.
Ifølge riksdagens hjemmeside fandt man på at kreere et helt særligt portræt til monarken, som han fik overrakt på selve fødselsdagen.
På hjemmesiden beskrives den flotte gave således:
"Riksdagen og regeringens gave til kong Carl XVI Gustaf er en portrætmedalje i gips af kunsteren Ernst Nordin, som forestiller kongen. Medaljen er 65 centimeter i diameter (...). Medaljen er produceret af Herman Bergman Konstgjuteri AB i samarbejde med Ernst Nordin. Den skal hænge sammen med kong Gustaf VI Adolfs medalje, der har hængt i Riksdagen tidligere. Da denne medalje havde brug for en ny placering efter en genopbygning, opstod ideen om at supplere den med en, som forestiller kong Carl XVI Gustaf."
Se billedet af kong Carl Gustaf og dronning Silvia, der beundrer medaljen, i galleriet øverst i artiklen.