1. okt. 2019
Af Marianne Singer

SE BILLEDET: Kronprinsesse Victoria i flot lyserød stil for en god sag

Kronprinsesse Victoria.
Kronprinsesse Victoria.
Foto: MEGA
Kronprinsesse Victoria gør som protektor igen i år opmærksom på brystkræft-området i forbindelse med en stor kampagne i Sverige.

Kronprinsesse Victoria er god til at skabe opmærksomhed omkring vigtige sager.

En af de mange sager, som kronprinsesse Victoria støtter, er Cancerfondens store Rosa Bandet-kampagne, der sætter fokus på brystkræft, og som kører i hele oktober måned.

Flot i lyserød

Det er 11. gang, at kronprinsesse Victoria som protektor gør opmærksom på den alvorlige sygdom, og også denne gang har kongehuset i den forbindelse udsendt flotte billeder af kronprinsessen klædt i kampagnens farve lyserød og med den karakteriske lyserøde sløjfe på brystet.

Billederne er taget på Karolinska Universitetssjukhuset i Solna, hvor kronprinsesse Victoria fulgte en kræftpatients vej ind i hospitalsverdenen gennem en fiktiv fortælling.

Kvinder hårdt ramt

Undervejs nåede hun blandt andet at besøge et laboratorie og få oplysninger om den nyeste kræftforskning.

Hvert år bliver omkring 8.000 svenskere diagnosticeret med brystkræft, der er den mest almindelige kræftsygdom blandt kvinder.

Rosa Bandet-kampagnen samler midler ind for at bekæmpe brystkræft gennem finansieringen af kræftforskning ved at sprede viden om sygdommen og skabe debat.

Den rosa sløjfe er skabt af Ben Gorham.

https://imgix.billedbladet.dk/victoria_web_bund.jpg

Læs mere om: