16. jun. 2018
Af Lene Skriver Bak

SE BILLEDET: Prinsesse Sofia bar kjole magen til hertuginde Meghans

Hertuginde Meghan og prinsesse Sofia.
Hertuginde Meghan og prinsesse Sofia.
Foto: ALL OVER PRESS
Prinsesse Sofia strålede til prisfest i Stockholm i en kjole, der ligner den, hertuginde Meghan bar til aftenfesten på sin bryllupsdag.

Prinsesse Sofia så strålende ud i en grøn kjole med halterneck til dette års Polar Music Prize.

Prinsessen, der fulgtes med sin mand, prins Carl Philip og hans lillesøster, prinsesse Madeleine, havde valgt en dyb flaskegrøn farve, der stod flot til hendes mørke lokker.

Kjolen ligner til forvekslen den, hertuginde Meghan bar, da hun og prins Harry fejrede deres bryllup ved en fest på Frogmore House efter vielsen på Windsor Castle.

https://imgix.billedbladet.dk/sofiameghan.jpg
Foto: ALL OVER PRESS

Hertuginde Meghans hvide kjole er skabt af den britiske designer Stella McCartney, der er datter af sir Paul McCartney.

Selvom kjolerne ser ens ud, er det dog ikke sikkert, at prinsesse Sofias grønne faktisk er helt magen til hertugindens.

Det er i hvert fald ikke bekræftet, at prinsessens kjole er fra Stella McCartney.

Men ens smag kan de to royale kvinder ikke løbe fra, at de har, uanset om mærket er det samme eller ej.

Se reportage fra Polar Music Prize, hvor prinsesse Sofia bar den grønne kjole, i BILLED-BLADET nr. 25, der er på gaden 21. juni.

Læs mere om: