Silvia og Carl Gustaf bød velkommen til julehygge på slottet
Der var royal julehygge i rige mængder, da Sveriges dronning Silvia og kong Carl Gustaf i anledning af den fjerde søndag i advent i digital forstand bød alle indenfor til hygge på deres Drottningholms Slot.
Carl Gustaf og Silvia med varm hilsen
Den fjerde søndag i advent sendte kongen og dronningen en varm hilsen fra deres private sal på slottet, hvor de plejer at nyde en stor familiejul.
Sad i Stensalen
Kongeparrets julehilsen er optaget i Stensalen i Carl Gustaf og Silvias private del af Drottningholm.
-Dronningen og jeg byder velkommen til Stensalen på Drottningholm, hvor vi plejer at fejre julen, og jeg ved, at dronningen vældig gerne vil læse et digt, sagde kong Carl Gustaf og gav derefter ordet til dronning Silvia, som læste Margareta Melins "Adventsbön".
Tændte lys
Som en fin afslutning på den royale julevideo tændte kongen lys i adventskransen.