Skøn nyhed fra Sofia og Carl Philip
For Sveriges prinsesse Sofia og prins Carl Philip er det vigtigt at sætte fokus på de problemer, der er forbundet med at være ordblind.
Prins Carl Philip har selv levet med læse- og skrivevanskeligheder hele livet.
Carl Philip og Sofia vil hjælpe
Det gav ham ekstra udfordringer i skoleårene, og nu vil han og prinsesse Sofia ifølge mediet Aftonbladet hjælpe andre med samme udfordringer.
I lydbogen ”Elskede dysleksi” tages der fat på mange fordomme om ordblindhed, som kan ramme hårdt, når man er i de sårbare år som barn og teenager.
Carl Philip var selv i tiårs-alderen, da han fik at vide, at han var ordblind, og det var derefter, at han fik særlig støtte med læsning og stavning i skole.
Prinsen havde problemer i skolen.
– Ordblindheden betød, at jeg ikke kunne nå at læse og få suget viden til mig, hvilket gav mig problemer, når vi havde en prøve. At læse højt var forfærdeligt, fortæller Carl Philip til Svenska Dagbladet.
Fokus på ordblindhed
Først i 2015 begyndte prins Carl Philip at tale åbent om sit problem med at læse og skrive.
Derefter meldte Carl Philip og prinsesse Sofia ud til offentligheden, at de ville rette fokus mod ordblindes problemer i deres arbejde gennem deres fælles fond og projektet ”Dyslexialand”.
Forord af prinsen
Den 22. september udkommer lydbogen ”Elskede dysleksi” på Storytel.
Lydbogen kommer på initiativ fra prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
I bogen medvirker forskellige forskere, eksperter og ordblinde, som formidler viden om læse- og skrivevanskeligheder.
Bogens forord er leveret af prins Carl Philip.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET kan du se de nye og eksklusive billeder af kronprinsesse Mary, der i al hemmelighed debuterede som aktiv udøver på dressurbanen. Med sig havde Mary sin ældste datter prinsesse Isabella.