27. okt. 2020
Af Marianne Singer
Skønne billeder: Så ofte har prinsesse Estelle matchet sin mor
Kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle, 8, viste sig søndag i et matchende look under indvielsen af en ny bro i Stockholm. Og det er ikke første gang. BILLED-BLADET har fundet skønne billeder frem af mor og datter i ens stil.
Det var et herligt syn at se kronprinsesse Victoria og hendes otte-årige datter, prinsesse Estelle, matche hinanden i beige frakker ved indvielsen af den nye Guldbro i Stockholm i søndags.
Men det er langt fra første gang, at mor og datter matcher hinanden på så flot vis.
Samme smag
Allerede fra prinsesse Estelle var helt lille, har kronprinsesse Victoria nydt at klæde sin datter i samme farve og stil, som hun selv bærer.
Og nu hvor prinsesse Estelle er blevet så gammel, at hun selv er med til at bestemme sit outfit ser det ud til, at hun også selv synes, at det er hyggeligt at være i et smart mor-datter look.
BILLED-BLADET har samlet dejlige billeder af Victoria og hendes datter i matchende stil.