Sofia og Carl Philip sender romantisk hilsen
Hjemme i privaten i Villa Solbacken i udkanten af Stockholm fejrer prinsesse Sofia og prins Carl Philip og deres to sønner prins Alexander og prins Gabriel Sveriges nationaldag.
Der er blevet hejst flag i haven, og det var faktisk de to små prinser Alexander og Gabriel på henholdsvis fire år og to et halvt år, som fik lov at løse den ærefulde opgave.
Sofia og Carl Philip og de særlige blomster
Sofia og Carl Philip har på nationaldagen den 6. juni netop lagt denne smukke Instagram-hilsen op med et portræt af prinseparret foran prins Bertil og prinsesse Lillians elskede rhododendronbuske, som blomstrer på vidunderlig vis netop nu.
Hyldest til Bertil og Lillian
Den særlige hilsen er både til hele Sverige og samtidig en hyldest til Bertil og Lillian, hvis kærlighedshistorie er legendarisk.
Taler med deres forældre
Hvis du har mulighed for at klikke på Sofia og Carl Philips Instgram-stories – altså i den røde cirkel – kan du se en lille video og høre prins Alexander og prins Gabriel tale med deres forældre.