Svenskerne undrer sig: Hvor er gravide prinsesse Sofia?
Rigtig mange svenskere undrer sig i disse dage over, hvorfor man overhovedet ikke ser noget til prinsesse Sofia og prins Carl Philip.
Specielt gravide prinsesse Sofia, som har termin i slutningen af marts eller først i april, vil mange så utroligt gerne høre og se nyt fra.
I onsdags var Sofia og Carl Philip på officiel opgave hjemme fra deres Villa Solbacken, hvor de nyder livet med deres to sønner.
Sofia og Carl Philip til møde
Parret var til digitalt møde i deres egen organisation Prins Carl Philip og Prinsesse Sofias Stiftelse.
Normalt lægges der et billede på kongehusets eller prinseparrets egne sociale medieplatforme fra denne type begivenhed, men sådan har det ikke været denne gang.
Mange undrer sig
Derfor stiller mange nu spørgsmålet: Hvor er Sofia, og hvordan går det med hende?
Også mediet Svensk Damtidning undrer sig og kalder det en "stor gåde".
En terminsdato for en gravid kan således være både to uger før eller to uger efter en af jordemoderen fastsat dato, så der spekuleres i, om Sofia måske er tættere på fødslen end tidligere antaget.
I det hele taget har det været en speciel tid for prinsesse Sofia som gravid i en periode med corona.
De svenske sundhedsmyndigheder har for nylig gjort det helt klart, at gravide skal passe ekstra på i denne periode, fordi det kan have alvorlige konsekvenser at blive ramt af corona.
Forhøjet risiko
Der er forhøjet risiko for at føde for tidligt, hvis en gravid får corona.
Prinsesse Sofia har heldigvis gennem hele sin graviditet haft det godt.