8. apr. 2022
Af Lene Skriver Bak
Tårer i øjnene: Kronprinsesse Victoria dybt berørt under mindeceremoni
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel blev berørt, da de deltog i rørende mindeceremoni på femårsdagen for terrorangrebet på Drottninggatan i Stockholm.
Kronprinsesse Victoria kunne torsdag ikke holde følelserne i skak på Sergels Torg i Stockholm.
Her deltog den 44-årige svenske tronfølger sammen med sin mand, prins Daniel, i en rørende mindeceremoni for ofrene for det terrorangreb, der fandt sted fem år tidligere på Drottninggatan i Stockholm.
Fem mennesker mistede livet og yderligere 15 blev såret, da gerningsmanden kørte en lastbil ind i menneskemængden på den travle handelsgade.
Ceremonien på femårsdagen havde også deltagelse af den svenske statsminister Magdalena Andersson, der ligesom kronprinsessen og prinsen lagde blomster ved mindesmærket.