VIDEO: Prinsesse Estelle i festligt lyserødt på mors store dag
Det var en iskold dag med masser af solskin, da kronprinsesse Victoria kunne fejre sin navnedag på Stockholms slott.
Til de mange fremmødtes store glæde havde kronprinsesse Victoria og prins Daniel denne gang taget både prinsesse Estelle, 7, og prins Oscar, 3, med til den festlige begivenhed.
Sød med fletninger
Prinsesse Estelle så utrolig sød ud med fletninger og var iklædt et lyserødt sæt med strikhue, som matchede hendes frakke og bukser.
Prins Oscar var nuttet i et marineblåt sæt med en sød tophue.
Gav sig god tid
Efter at have lyttet til militærorkestret Arméns Musikkår og modtaget blomster fra de forskellige militærenheder gik kronprinsesse Victoria sammen med sin lille familie hen til de mange mennesker i indre slotsgård for at modtage lykønskninger og tage imod blomster og små gaver.
Som altid gav kronprinsesse Victoria sig god tid til at hilse på folk og takke dem for at komme og fejre med.