20. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Vilde billeder: Sådan har du aldrig set Estelle og Oscar før

Prinsesse Estelle og prins Oscar
Prinsesse Estelle og prins Oscar
Foto: Lars H. Laursen
Det summede af herlig aktivitet, da Sveriges prinsesse Estelle og prins Oscar sammen med deres mor var i haven på Haga Slot.

For ganske nylig fik Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel samt børnene prinsesse Estelle, 8, og prins Oscar, 4 år hundehvalpen Rio, men der er også mange andre spændende dyr i haven ved Haga Slot, hvor familien bor.

Estelle og Oscars bier

Familien har flere får ved slottet, og så fik Victoria og Daniel i sin tid en usædvanlig bryllupsgave i form af gule bikuber fra Sveriges Biavleres Rigsforbund, og de bikuber står såmænd i haven hos fårene.

Kronprinsesse familien synes, at bierne er spændende, og forleden kunne Estelle og Oscar iført de rette beskyttelsesdragter komme tæt på de summende insekter for første gang.

Nysgerrige børn

De nysgerrige børn var ifølge den svenske avis Expressen sammen med mor Victoria og biavleren Lotta Fabricius Kristiansen, som tager sig af den royale families kuber.

Føltes som en rumragt

– Estelle nævnte, at det føltes som at være i en rumdragt, sagde Lotta Fabricius Kristiansen ifølge Expressen.

Estelle gjorde også opmærksom på, at hun elsker honning, og at hun syntes, det var spændende at se bidronningen og hendes summende undersåtter.

Bryllupsgave og bidag

Det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren skriver ifølge Expressen, at kronprinsesse Victoria med den hyggelige oplevelse med Estelle, Oscar og alle bierne markerede, at den 20. maj er Verdensbidagen.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb21-forsider-recovered.jpg

Læs mere om: