Vildt glad kronprinsesse Victoria: Jeg er så stolt
For Sveriges kronprinsesse Victoria er der meget at glæde sig over i denne tid.
Foråret er for alvor kommet til Sverige, og så fik Victoria fredag en lille nevø, prins Julian.
Prinsesse Sofia fødte fredag formiddag sit og prins Carl Philips barn nummer tre.
Kronprinsesse Victoria i højt humør
Samme dag var kronprinsesse Victoria til et digitalt møde med personale fra Udenrigsministeriet, som netop nu går diplomatvejen.
- Hej alle sammen, god morgen. Dejligt at se jer. Det er jo fantastisk for mig at få denne her mulighed for omend digitalt at møde jer, lød det fra en vildt glad Victoria hjemme fra det private kontor på Haga Slot.
Stolt af det vigtige arbejde
- Der er jo naturligvis tusind ting, man kunne sige til jer, men I er jo ekstremt erfarne i erhvervslivet, sagde kronprinsessen også, hvorefter hun udtrykte stor stolthed.
- Jeg er så stolt over, at I har valgt denne retning, for der er virkelig behov for jer rundt omkring i verden, kom det fra Victoria, der helt tydeligt nød at tale med de unge repræsentanter fra Udenrigsministeriet, der skal ud for at arbejde på ambassader og konsulater rundt omkring i hele verden.