Prins Carl Philip forærede sin elskede hustru et fortryllende smykke med en helt særlig betydning efter fødslen af deres yngste søn, prins Julian.
Prinsesse Sofia viste et spektakulært smykke frem ved dåben af hendes og prins Carl Philips søn, prins Julians dåb den 14. august.
På hendes højre hånd glimtede nye ringe fra det eksklusive belgiske smykkefirma Bigli.
Prinsesse Sofias flotte nye smykke på højre hånd.
Foto: Martin Høien
Prins Julian ved dåben i favnen på sin mor, der bærer de fine nye ringe.
Foto: Ritzau Scanpix
Sød kærlighedsgave
Ifølge Bigli består smykket af tre ringe, som prins Carl Philip selv har udvalgt til sin hustru som en barselsgave efter fødslen af prins Julian den 26. marts.
De tre ringe symboliserer hver især en af parrets sønner, prins Alexander, 5, prins Gabriel, 4, og prins Julian.
Særlig hyldest
"Bigli er beæret over, at Prinsesse Sofia bar en kombination af Mini Sweetys ved dåben af hendes tredje barn, Prins Julian," skriver Bigli i en pressemeddelelse. Som en særlig hyldest til prinsessen har smykkefirmaet nu navngivet den særlige kombination af ringene efter Sofia. Prins Carl Philip kunne vælge mellem 50 forskelllige sten i en lang række nuancer. Læs også
Sofia og Carl Philip: I dag fejrer vi Gabriel
Kostbar ring
Prinsesse Sofias ringe er alle af 18 karat guld, der hver især er besat med en lille diamant og med hver deres sten. Den første ring er med en blå topas til 2320 euro (ca 17.200 danske kroner, red.)Prinsesse Sofias anden ring er en bjergkrystal til 1360 euro (ca. 10.000 danske kroner, red.)
Og så er der prinsesse Sofias sidste ring med en citron kvarts og en grøn aventurin til 1880 euro (ca. 14.000 kroner, red.)
Nyt på markedet
Bigli er ny på det skandinaviske marked og blev grundlagt af Laurence Aerens and Thierry Spitaels i 1997.