Wow! Kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia gør indtryk i farverige festkjoler med pang til prinsessebryllup
Kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia ser fantastiske ud til prinsesse Märtha Louises bryllup med Durek Verrett i Geiranger i Norge lørdag.
Kronprinsesse Victoria er smuk i en opsigtsvækkende florlet chiffonkjole i stærk orange med flotte draperinger af den svenske designer Christer Lindarw, der også er skuespiller og en kendt drag queen.
Det asymmetriske overstykke er smykket med en stor stofblomst kreeret af Tim Mårtenson.
Hun bar den senest i efteråret ved kong Carl Gustafs 50 år-regeringsjubilæum i Sverige.
Estisk design
Prinsesse Sofia bærer en chik gulvlang kjole med et look, der på samme tid er klassisk og avanceret. Det er den estiske designer Lilli Jahilo, som har ramt plet med den moderne silkekjole.
Hun bar den første gang ved kongens Nobelmiddag i 2022.