19. okt. 2023
Af Christinna Braun

Wowsa for et mor-datter-look! Prinsesse Madeleine og dronning Silvia var stjerner på den røde løber

Prinsesse Madeleine og dronning Silvia.
Prinsesse Madeleine og dronning Silvia.
Foto: Pontus Höök/TT/Ritzau Scanpix
Mens en stor del af Europas kongelige festede i Danmark, var prinsesse Madeleine og dronning Silvia i USA.

Der var kæmpe gallafest på Christiansborg Slot den 15. oktober i anledning af prins Christians 18-års fødselsdag.

Med til festen var Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel med deres datter, prinsesse Estelle, 11.

Mens den svenske kronprinsessefamilie var i Danmark, var Sveriges dronning Silvia i New York med sin yngste datter, prinsesse Madeleine.

Mor og datter var i New York for at holde møder med og om World Childhood Foundation, som er en organisation, dronning Silvia stiftede i 1999.

Organisationen kæmper for at forebygge vold og seksuelle overgreb mod børn, og i 2021 gjorde dronning Silvia datteren prinsesse Madeleine til æresnæstformand.

Under turen i New York var prinsesse Madeleine og dronning Silvia også til World Childhood Foundations store gallafest.

Både mor og datter lignede millioner til arrangementet i New York.

Ifølge modebloggen Royal Fashion Police bar 41-årige prinsesse Madeleine en mørkeblå kjole fra Chiara Boni La Petite Robe, som hun bar sandaler fra ALAÏA til.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-19/20231017-073617-4-4297x6442ma.jpg
Prinsesse Madeleine og dronning Silvia.
Foto: Pontus Höök/TT/Ritzau Scanpix

I ørene bar prinsesse Madeleine store øreringe fra Swarovski.

Madeleines mor, 79-årige dronning Silvia, bar ifølge UFO No More et lækkert outfit fra Georg & Arend.

Læs mere om: