Her er Thailands nye konge
Den 64-årige kronprins Maha Vajiralongkorn har takket ja til at blive Thailands nye konge, efter han havde modtaget en invitation fra landets parlament.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Kronprins Maha indtræder i kongerækken efter sin far, kong Bhumibol Adulyadej, der døde i oktober.
88-årige kong Bhumibol var højt elsket og blev anset som stabiliteten selv igennem årtier med politisk turbulens og rivende udvikling i Sydøstasien.
LÆS MERE: Sort tøj er tæt på udsolgt i Thailand efter kong Bhumibols død
Kronprinsen har accepteret
Kronprins Vajiralongkorn vil blive kendt som kong Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun ifølge en offentliggørelse.
Den er blevet frigivet af parlamentets PR-afdeling, og kongen har nu mødt Pornpetch Wichitcholchai, der er leder af den lovgivende forsamling på paladset i Bangkok.
- Jeg vil gerne acceptere invitationen til gavn for det thailandske folk, sagde den nye konge i en TV-transmitteret udtalelse.
SE OGSÅ: Her er dit BILLED-BLADET