Livsstil - Polygami kan være godt for forholdet
Ny forskning i USA viser, at 4-5 procent anslås at leve i gensidige åbne forhold med deres faste partneres velsignelse. Disse ikke-monogame forhold kan antage mange former. Det kan fx være par, der har mange skiftende sexpartnere, eller folk der har lange faste forhold med flere partnere.
Der er ikke nogen endegyldig opskrift på det åbne forhold, og derfor er der mange samtaler omkring følelser, kærlighed, jalousi, regler og grænser parrene imellem. Det mener forskere nu, at alle vi monogame kan lære meget af. God kommunikation kan nemlig gøre et monogamt parforhold endnu bedre. Det skriver LiveScience.com
- De (ikke-monogame red.)gør mange ting, og hvis folk, der praktiserer monogami, gør mere af den slags, så vil de faktisk få endnu bedre forhold, siger Bjarne Holmes, psykolog ved Champlain College i Vermont, der er en af forskerne bag undersøgelsen af 5000 polygame amerikanere.
Det er især de non-monogames nødvendige interesse for at dykke ned i deres følelsesliv, der er sundt for parforholdet.
- De taler meget, de forhandler meget, og de lægger ofte deres følelser frem på bordet, siger Bjarne Holmes til LiveScience.com.
Åbenhjertigheden er en af hjørnestenene i et polygamt forhold, har Bjarne Holmes' forskning vist. Men han fortæller, at det kan være en god idé for alle - også monogame - at have den slags ærlige, åbne og intense samtale.
LÆS OGSÅ: Er du fristet af et åbent forhold? Læs på Q.dk om det er noget for dig
LÆS OGSÅ: Har din partner været utro? Se, om der er en vej videre derfra, på Q.dk