Livsstil - Sådan træner du dine mormor-arme mindre
Døjer du med smerter og ømhed i nakken? Vil du have bedre kropsholdning på et øjeblik? Vil du have bedre cirkulation i den øverste del af ryggen og træne mormor-armene?
Her har du en øvelse, der kan klare det hele og styrker musklerne i den øverste del af ryggen omkring skulderpartiet, hals og nakke.
Sådan træner du mormor-armene:
Udgangsstilling
Stå med god kropsholdning og sænk skuldrene. Træk baghovedet bagud og op så hagen trækkes ind. Stræk armene ned langs siden og vend håndfladerne bagud. Spænd maven.
Bevægelsen
Træk armene skråt bagud og op, samtidig med at de udad roteres, så håndfladerne vender op mod loftet, og skulderbladene samles. Hold stillingen, mens du tæller til 5, og sænk roligt til udgangsstilling.
Så mange skal du lave for at blive mormor-armene kvit:
Gentag 10 gange. Hold en pause og gentag øvelsen 2 gange mere.
Så ofte skal du lave øvelsen for dine mormor-arme:
Udfør øvelsen hver anden dag.
Birgitte Nymann er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og i holistisk sundhed gennem CHEK institute, Californien. Hun er desuden forfatter og foredragsholder
LÆS OGSÅ: Derfor er crosstraineren bedst til vægttab på udeoghjemme.dk
LÆS OGSÅ: Se hvilken motion du både har tid, plads og råd til på udeoghjemme.dk