16. feb. 2013
Af af Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media

Livsstil - Se hvad kvinder oftest lyver om

Hos kvinder er det sandheden om blandt andet ens vægt og alder, der bliver justeret lidt på
Hos kvinder er det sandheden om blandt andet ens vægt og alder, der bliver justeret lidt på
Foto: AOP
De fleste stikker en lille løgn fra tid til anden, men nogle emner er mere ømtålelige andre.

Her er de otte områder, hvor vores svar oftest ville få en løgnedetektor til at give et udsving ifølge en undersøgelse, som den amerikanske hjemmeside iVillage.com har lavet blandt dens læsere.

Vægten
Tallet, som badevægten afslører, er et af de mest ømtålelige emner for os. Således svarer over halvdelen i undersøgelsen, at der ofte falder en lille løgn af, når de skal tale om vægt.

Træning
Når vi taler om, hvor meget vi træner, så holder vi os ikke altid helt til sandheden, men smører lidt tykt på. Sådan svarer en ud af fem i undersøgelsen. Vi gør det for at få anerkendelse og få at vide, at vi er flittige.

Alderen
Især kvinder vil helst ikke ud med, hvor gamle de egentlig er. En ud af fem i undersøgelsen svarer, at de har løjet om deres alder.

Tøjstørrelsen
Mere end hver fjerde svarer, at de har løjet om, hvilken størrelse de bruger i tøj. Det kan dog være upraktisk, hvis man har ønsket sig tøj i gave, som man så vil skulle bytte bagefter.

Sexpartnere
Er du bange for at blive opfattet som enten løs på tråden eller lidt for uerfaren? Så har du måske lige som 30 procent af de adspurgte stukket en lille løgn om, hvor mange du har været sammen med. Især er det kvinder, der lyver over for deres partnere, fordi de ikke vil skræmme ham.

Sexlivet
Antallet af sexpartnere er ikke det eneste, vi lyver om over for kæresten. 15 procent i undersøgelsen har ikke fortalt sandheden til deres partner om, hvor tilfredse de er med deres sexliv.

Økonomien
Hvor meget står der på din løncheck? Og hvor store er dine lån? Det vælger 30 procent i undersøgelsen at stikke en løgn om i stedet for at henvise til at privatøkonomien er privat.

Forbrug
Ups! Røg der (endnu) et par sko ned i shopping posen? Måske var de endda så dyre, at du ikke har lyst til at røbe over for manden, hvor meget de egentlig kostede. Næsten 40 procent svarer i undersøgelsen, at de trækker lidt fra, når de skal fortælle om deres forbrug.

Kilde: Prudential Center i New Jersey

Læs mere om: