Cecilie Hother skal være vært for nyt haveprogram
Den 36-årige TV-vært Cecilie Hother afslører på sin blog, at hun netop har afsluttet optagelserne til et nyt TV-program med gartner Anja Barfod som medvært.
Det er ikke meget, TV-værten kan afsløre på nuværende tidspunkt, men hun skriver, at der er tale om et utraditionelt haveprogram.
- Der er et meget fint og socialt twist, som jeg selv synes gør det helt specielt og ikke set før. Det er super sjovt, skriver Cecilie Hother.
LÆS MERE: Cecilie Hother: Jeg har mødt utroligt mange dejlige danskere
Optagelserne var unikke
TV-værten afslører, at der har været en god stemning, selv om de involverede har arbejdet under tidspres, og at det har gjort optagelserne helt unikke.
Samtidig roser Cecilie Hother sin medvært for at være oprigtig og lattermild, og hun er blevet smittet af Anja Barfods gode humor selv tidligt fra morgenstunden.