29. sep. 2015
Af Juliane Olsen
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia deltager i svensk TV-galla
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
All Over Press
Tirsdag samler Sverige ind til FNs Flygtningehøjkommissariat ved en stor TV-galla, og det bliver med deltagelse af prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
I Sverige sætter man også fokus på den nuværende flygtninge-situation med TV-showet ”Hele Sverige skramlar”, der bliver sendt live på flere svenske kanaler tirsdag.
Showet optages ifølge Svensk Damtidning i Ericsson Globe Arena , og alle indtægter går til FNs Flygtningehøjkommissariat UNCHR.
Der er tale om en helaften-udsendelse med deltagelse af flere svenske kunstnere, som alle optræder gratis.
Samtidig kigger prins Carl Philip forbi med sin hustru, prinsesse Sofia, ifølge det svenske hofs hjemmeside.
LÆS MERE: Prinsesse Sofia og prins Carl Philips romantiske tur i skoven