Prinsesse Madeleine viste søde prins Nicolas frem for alle på slotspladsen
Prins Nicolas viste sig fra sin søde og særdeles afslappede side, da han efter at være blevet døbt i Drottningholms Slottskyrka, kom ud i den friske luft for at hilse på de mange lokale fans, som var mødt op for at følge dagens store royale begivenhed i Sverige.
Prins Nicolas havde det helt tydeligt godt og trygt, da han af sin mor prinsesse Madeleine blev båret fra kirken og videre ind på slottet til dåbsfesten.
Den stolte far, Chris O'Neill, fuldendte den lykkelige trio på den korte spadseretur fra kirke til fest.
SE VIDEOEN: Stolt prinsesse Madeleine varmede op til prins Nicolas' dåb
Dåbsbarnet var pakket ind
Parret havde pakket dåbsbarnet ind i et tæppe, så han ikke frøs i det kølige efterårsvejr.
På turen fik prinsesse Madeleine og Chris O'Neill mulighed for at vise deres dygtige dreng frem for de mange mennesker ved slotspladsen.
De lokale lykønskede de stolte forældre med prins Nicolas, og prinsessse Madeleine og Chris O'Neill takkede ydmygt og venligt.
Læs den dejlige reportage i BILLED-BLADET nr. 42 - og få det store 16-siders gemmehæfte med i købet.