14. okt. 2015
Af Lene Skriver Bak
Kronprins Haakon bliver ’skygget’
Kronprins Haakon får en følgesvend på sin arbejdsdag onsdag.
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Kronprins Haakon har sagt ja til at lade sig skygge af 18-årige Natalie Flesjå, som skal følge kronprinsen på hans arbejdsdag.
Kronprins Haakon har inviteret den 18-årige Natalie Flesjå med på sin arbejdsdag.
Natalie får simpelthen lov at ’skygge’ kronprins Haakon på hans arbejdsdag, som blandt andet byder på en skovtur med 40 skolelever, interne møder på slottet og et møde i hovedkomiteen til ungdoms-OL i Lillehammer.
- Jeg glæder mig meget og er utrolig stolt af at have fået denne mulighed. Erfaringen og oplevelsen vil jeg tage med mig videre, og det vil være noget helt fantastisk at se tilbage på. Det her bliver både lærerigt og inspirerende, siger Natalie Flesjå til kongehusets hjemmeside.
Dagen, som kaldes ”Leder for en dag” er arrangeret af organisationen Ungt Entreprenørskap og Natalie er udvalgt blandt flere end 11.000 elever og studenter.