21. okt. 2015
Af af Trine Larsen i Indonesien
VIDEO: Dronning Margrethe og prins Henrik fik hjælp i Jakartas trafik
Dronning Margrethe og prinsgemalen ankom onsdag formiddag til Indonesiens hovedstad Jakarta og selvom statsbesøget endnu ikke er officielt begyndt, har velkomsterne været varme og programmet været tæt.
Dronning Margrethe og prins Henrik ankom klokken 09.30 lokal tid til deres femstjernede hotel, Raffles, hvor de bor under statsbesøget og det var også her de sidst på eftermiddagen ved en reception mødte de mange danskere, der bor i million-byen.
Det er dronning Margrethe og prins Henriks første officielle besøg i landet, og de havde tydeligt glædet sig, for dronningen holdt en spontan tale.
I en by med godt 11 millioner indbyggere, der alle synes at være ude på én gang, kræver det tid og tålmodighed i trafikken.
Men dronningen, prinsen og deres følge får hjælp, og hvordan det skete på vej til middag hos den danske ambassadør Casper Klynge, kan ses i denne video fra regentparret første dag i landet med godt 240 millioner indbyggere.