Ena Spottag: Familien er blevet stærkere af sygdom
Ena Spottag så til fra sidelinjen, da hendes faster blev ramt af kræft for nogle år siden.
Samme plads havde hun, da hendes farmor, Birthe, fik at vide, at der var en risiko for, at hun ville udvikle kræft.
Både faster og farmor kom styrket ud af deres sygdomsforløb, oplevede Ena.
- Bagefter var der bare gang i farmor igen. Så skulle hun pludselig spille ekstra meget bridge. Det var bare fantastisk og inspirerende at se, siger Ena Spottag i et stort interview med BILLED-BLADET, som kan læses i nr. 43, hvor hun også fortæller, at fasteren også reagerede positivt efter hun blev sin sygdom kvit:
- Min faster fik mere energi bagefter. Hun havde smagt på sin dødelighed, og så var der noget i hende, der gjorde, at hun tog hånd om sot liv på en helt ny måde. Man skal leve, mens man gør det, og i vores familie fylder livet mere end sygdom.