Hertuginde Catherine strålede i blomstret kjole til gallamiddag
Den 33-årige hertuginde Catherine havde valgt en blomstret silkekjole af London-mærket Erdem til en værdi af 27.500 kroner, da hun tirsdag deltog i en gallamiddag.
Den gulvlange kjole kom til sin ret ved 100 Women in Hedge Funds-gallamiddag på Victoria & Albert Museum i London, der var gæstet af Storbritanniens rigeste kvinder.
Hertuginde Catherine bar sammen med kjolen, der bød på et væld af farver, den afdøde dronningemoders diamant- og safirøreringe ifølge Daily Mail.
SE BILLEDERNE: Kongelige skønheder i prikker
Kjolen var feminin
Kjolen med bådudskæring var delt ind i lag, der ifølge designeren skal vise en ”feminin og fyldig” silhuet og havde desuden en skjult lynlås i ryggen.
Hertuginde Catherine bar kjolen blot 24 timer efter, hun havde vist sig i en meget omtalt lyseblå Jenny Packham-kjole ved ”Spectre”-premieren.