Mads Mikkelsen er god til gys
I anledning af Halloween har det indflydelsesrige, amerikanske film- og musikmagasin Rolling Stone lavet en liste over 25 bedste gyser TV-serier.
Serien ”Hannibal”, der har danske Mads Mikkelsen i hovedrollen som den kødædende Hannibal Lecter, har scoret en af topplaceringerne med en flot tredjeplads.
Det er især seriens flotte visuelle udtryk og medrivende billeder, der har givet serien sin flotte placering.
Især i sine to første sæsoner var ”Hannibal” en sand feberdrøm for alle gyser-elskere.
- Da serien var bedst, fik den alt andet til at ligne amatørfilm, lyder en del af begrundelsen fra Rolling Stone.
Danmark placerer sig godt
Mads Mikkelsen er ikke den eneste dansker på listen, der også indeholder Lars Von Triers TV-serie ”Riget” fra 1994 på 11. pladsen.
"Rigets" fine placering på listen skyldes seriens unikke udtryk og særhed, som magasinet er glade for.
Førstepladsen er gået til David Lynchs ”Twin Peaks” fra 1990, og nummer to er den klassiske ”The Twilight Zone” fra 1959.