10. nov. 2015
Af af Casper Nielsen

Sebastians datter Sara Grabow flyver højt i Beatles-koncert

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/come_together_bs_2.jpg
foto: Birger Storm
Sangerinden Sara Grabow, der er datter af Sebastian, er flyvende og optræder akrobatisk i en wire i loftet, når Tivoli sætter The Beatles teater-koncerten ”Come Together” op i Koncertsalen.

Sanglegenden Sebastians datter, Sangerinden Sara Grabow er maskret til uigenkendelighed og kommer højt til vejrs, når teaterkoncerten ”Come Together” får premiere.

Sammen med kollegerne Lotte Andersen og Louise Hart hænger de tre højt oppe under Tivolis koncertsals loft, mens de maskerede som solstråler giver deres fortolkning af Beatles-hittet ”Here comes the sun”.

KONKURRENCE: Vind billetter til Come Together

Det er Nikolaj Cederholm, der instruerer teaterkoncerten ”Come Together”, der torsdag den 12. november får premiere i Tivolis koncertsal.

- Det er seks år siden, vi havde premiere, og i mellemtiden har vi været i Sverige, Norge, Holland og Schweiz, hvor vi er blevet inspireret og har udviklet showet, siger Nikolaj Cederholm.

Sara Grabow er ikke den eneste der hænger

Forestillingen, der udover de tre kvindelige sangere, har Jimmy Jørgensen, Martin Greis og Mini Spinx i hovedrollerne, viste deres imponerende koreografi frem på et pr-møde forleden.

Foreløbig har 230.000 mennesker set koncerten, der kræver en utrolig disciplin fra skuespillerne, der formår at give deres fortolkninger af de klassiske sange.

- Jeg vil bryste mig af, at jeg synger bedre end normalt, for alle ens organer trykker jo på, når man hænger med hovedet nedad. Det kommer måske til at lyde lidt pivet, men giver omvendt bare mere karakter til den figur, man skal forestille, siger Jimmy Jørgensen, der i en imponerende sekvens hejses udover hele salen, mens han synger.

LÆS MERE: Sara Grabow også med i Rytteriet

Læs mere om: