Silas Holst blev mobbet, indtil han sprang ud som homoseksuel
32-årige Silas Holst blev mobbet som barn, hvilket han både har fortalte på TV og også tager rundt i landet og holder foredrag om.
Mobberiet startede allerede på Silas Holst' første skoledag, hvor en dreng spurgte, om han var en dreng eller en pige.
- Set i bakspejlet kan jeg godt forstå, han blev forvirret, for jeg så meget anderledes ud end de andre drenge. Men det kastede mig ud i en identitetskrise, fordi jeg blev konfronteret med, at jeg måske var anderledes. Det skabte usikkerhed og jo mere usikker man er, jo nemmere er man også at mobbe, fortæller Silas Holst i BILLED-BLADETs Røde Stol.
- Jeg var lidt tyk, havde briller og gik til dans, mens de andre drenge gik til fodbold. Og jeg gik i hjemmestrikket tøj og var mælkeallergiker, så jeg havde Ribena med hjemmefra. Jeg kunne heller ikke tåle det, de andre spiste, så jeg havde en særlig forkost med. Så på alle måder var jeg anderledes, fortælller Silas Holst videre.
Silas Holst er glad nu
Tingene vendte først, da Silas Holst som 16-årig vandt ud af, at han måske var homoseksuel.
- På en eller anden måde fandt jeg min plads. Det betød, jeg blev interessant, fordi jeg havde noget at byde ind med og begyndte at finde ud af, hvad jeg syntes og mente.
I dag er Silas Holst lykkelig med sin mand, skuespilleren Johannes Nymark og deres veninde, Louise Mahnkopf, der samtidig er mor til deres fælles datter, Maggie My.
Ægteparret Holst-Nymark har netop investeret i en ferielejlighed i Tyrkiet. Se billeder af herlighederne i galleriet herunder: