Kronprins Haakon inviterede skoleelever ind på slottet
En flok elever fra Ole Vig videregående skole i Stjørdal, Norge, besøgte kronprins Haakon på slottet i Oslo som en del af deres studietur. Det skriver kongehuset.no.
Eleverne studerer politik og menneskerettigheder som hovedfag, og de havde længe planlagt turen, som også gik forbi Stortinget og Nobels fredcenter.
Eleverne ønskede at besøge kronprinsen, fordi deres lærebøger ikke beskriver, hvad de kongelige egentlig laver. Kronprins Haakon havde derfor forberedt et lille oplæg til klassen, hvor han forklarede, hvad de forskellige kongelige engagerer sig specielt i.
LÆS MERE: Kronprins Haakon i ilden
Kronprins Haakon: Det bliver udfordrende at være konge
Efter kronprinsens oplæg havde eleverne mulighed for at stille spørgsmål til livet som kronprins, som Haakon besvarede på bedste vis.
De var især interesserede i kronprinsens tanker omkring det at være kronprins - og senere at skulle være Norges konge.
- Jeg tror, det bliver udfordrende og spændende, og jeg synes, det er en vigtig opgave. For nu handler det om vores identitet. Hvem vi er og det at skabe en identitet, som er stærk samtidig med, at den ikke er ekskluderende, sagde kronprinsen.