VIDEO: Prins Henrik er stolt af danskerne
Prins Henrik kørte sidst på dagen lørdag til den franske ambassade i København for at vise sin sympati og medfølelse efter terrorangrebet i Paris, som har berørt hele kongefamilien dybt.
På ambassaden mødte prinsgemalen Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, der forinden også havde besøg af prins Joachim, hans franskfødte prinsesse Marie og børnene prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.
Prins Henrik takkede for sympatien
Prins Henrik var både overrasket og meget rørt over danskerne synlige sympati ved ambassaden, hvor mange har langt blomster og tændt lys.
Ambassadør Zimeray, for hvem det er en sorgens dag, takkede for danskernes støtte og udtrykte sin glæde over de kongelige besøg, som han sagde var med til yderligere at give franskmændene mod og styrke midt i en svær tid.