Prins Harry lavede sjov med populær popgruppe
Prins Harry var i godt humør, da han overværede dette års Royal Variety Performance i London.
Den 31-årige prins blev i løbet af showet udnævnt som "Kongen af drillerier" af aftenens vært, den engelske komiker Jack Whitehall.
Han var da heller ikke bange for at lave lidt sjov med de optrædende kunstnere, som han glædeligt hilste på.
Prins Harry: Hvornår blev du sidst klippet
Da den engelske prins mødte de meget populære drenge fra popgruppen One Direction, kunne han ikke lade vær med at spørge til et af medlemmernes meget lange hår. Det var prinsens navnebror, Harry Styles, der havde ladet sine lange lokker hænge løst, da prins Harry spurgte, hvornår sangeren sidst var blevet klippet.
Den langhårede Harry Styles indrømmede efter mødet, at både han og resten af gruppen havde været så nervøse for at møde den engelske prins, at de havdespurgt andre til showet om, hvad de skulle kalde ham. Det skriver dailymail.co.uk.
Prins Harrys spørgsmål til det lange hår har dog ikke fået Harry Styles til at ville klippe det lige med det samme.
- Jeg har ikke planer om det lige nu, men på et eller andet tidspunkt klipper jeg det for velgørenhed, sagde den britiske sanger.
Læs mere: Prins Harry drømmer om at få børn