4. dec. 2015
Af Dorte Quist
Prinsesse Marie hjemme igen: Farmor er stadig syg
Prinsesse Marie.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie er tilbage i Danmark, efter hun i weekenden hastede til Paris for at være ved sin farmors sygeleje.
Prinsesse Marie er tilbage i Danmark, efter hun i weekenden hastede til Paris for at besøge sin 97-årige farmor, der var blevet alvorligt syg. LÆS MERE: Derfor er prins Joachim rigsforstander og ikke regent Prinsessen skulle oprindeligt have deltaget i flere julearrangementer med sine protektioner i weekenden, men det måtte hun desværre aflyse, da hun sammen med sin far og sine brødre ville være ved farmodernes sygeleje.
Prinsesse Maries farmor er stadig syg
Torsdag deltog hun i et julearrangement på Skovshoved Hotel, og prinsessen blev tydeligt trist til mode, da hun fortalte om sin farmor, baronesse Odile de Sairignés, som hun besøgte i fire dage. - Min farmor har det desværre stadigvæk ikke så godt, fortalte prinsesse Marie til BILLED-BLADET. Prinsesse Marie kom tilbage til Danmark tirsdag, hvor ikke mindst de to børn, prins Henrik og prinsesse Athena, var glade for at se deres mor igen. Desværre kunne prinsessen Marie ikke fortælle, at deres oldemor, som prinsesse Marie altid har været tæt knyttet til og i blandt kaldt "sin bedste ven", havde fået det bedre. Odile de Sairignés tilstand er stadig alvorlig, og prinsessen er derfor hele tiden i tæt kontakt med sin far og resten af familien omkring farmoderen i Paris.