16. nov. 2013
Af dkeditorial
Engelsk magasin om kronprinsesse Mary: En stil-mester
Kronprinsesse Mary i Mexico
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsessens tøjstil bliver rost til skyerne af det engelske kendis-magasin Hello.
For ikke mange uger siden blev kronprinsesse Mary kåret til verdens mest elegante kongelige. Og nu får hun så endnu en gang ros i stor stil. Denne gang for sin tøjstil på den netop overståede rejse til Mexico.
- Kronprinsesse Mary af Danmark beviste endnu engang, at hun er en mester i at klæde sig på under et tætpakket tredages besøg i Mexico med sin mand, kronprins Frederik, skriver engelske Hello Magazine.
I artiklen kaldes Marys stil både elegant og glamourøs, og den 41-årige kronprinsesse selv kaldes 'stilfuld'.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET