24. nov. 2013
Af af Lisbeth Grube
Regentparret til klassisk koncert sammen
Dronning Margrethe måtte haste ind til koncerten.
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
Lørdag aften stod på fælles symfoni for dronning Margrethe og prins Henrik.
Dronning Margrethe og prins Henrik kunne nyde en aften sammen i musikkens tegn, da de lørdag aften var æresgæster ved Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums årsfest på Frederiksberg
Regentparret ankom i hver sin kronebil, og Margrethe havde det lange skridt foran, da hun som den sidst ankomne nåede gennem hovedstadens tætte trafik til Frederiksberg. Her blev hun budt velkommen af konservatoriets rektor Bertel Krarup, inden hun skyndte sig ind til den ventende prinsgemal og en fyldt koncertsal.
Aftenens program bød på en storslået, klassisk musikoplevelse. Symfoni nr. 7. "Leningrad" af Sjostakovitj blev opført af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Symfoniorkester og Copenhagen Phil.
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET